Fjórða hvør donsk druknivanlukka hendir í eini havn

Flestu donsku druknivanlukkur henda sambært hagtøl hjá Trygfonden í eini havn, við umleið sama tali av vanlukkum undir sigling, og so strond og vøtn á triðja og fjórðaplássi. TrygFonden íverksetur tí nú eitt átak til at fáa fólk at altíð kunna seg um nærmastu bjargingarútgerð og rýmingarveg úr sjónum, og at halda eina rímiliga frástøðu frá sjálvum keikantinum um ikki tey eru í bjargingarvesti og/ella saman við øðrum. Les jp.dk

Hagtølini hjá TrygFonden siga ógvuliga kontant, at tey sum druknaðu frá 2001 til 2008 fyrst og fremst vóru menn yvir 45 ár sum gingu einsamallir og alkoholávirkaðir á keiøkjum. Tølini eru batnað eitt sindur í 2007 og 2008 viðvíkjandi vanlukkum við kei, men eru tó enn ein tann størsta orsøkin til drukning í Danmark:

Ulykkesrelateret drukning 2001-2008

Der er følgende karakteriska for personer druknet sum følge af ulykke i Danmark:

• 552 personer døde som følge af drukning i Danmark i perioden 2001-2008
• Der var langt flere mænd (86%) end kvinder (14%)
• Det årlige antal drukneulykker var nogenlunde konstant i perioden 2001-2008
• Drukneulykkerne skete især for voksne. 67% var over 45 år, mens kun 8% var under 18 år.
• Alkohol var en faktor i hver fjerde drukneulykke blandt voksne (27%), særligt udtalt ved havneulykker (53%).
• Antallet af havneulykker er faldet markant i 2007 og 2008 i forhold til resten af perioden med hhv. 12 og 11 ulykker i de to år, mod et gennemsnit på 17 ulykker i perioden; og i særdeleshed i forhold til 2005 og 2006, hvor antallet lå højt med hhv. 22 og 23 havneulykker.
• De tre hyppigste steder for drukneulykker var: Åbent hav eller fjord (25%) ved havne (25%), langs kysten (19%), eller i sø (8%).
• De tre hyppigste aktiviteter forbundet med drukneulykker var: Fritidsaktiviteter i båd (21%), badeulykker (19%) og drukneulykker, der skete som følge af færdsel på havn (17%).
• Ved hver femte drukneulykke mangler der oplysninger om den forudgående aktivitet, før ulykken.
• Omstændighederne bag børns drukneulykker afhang af barnets alder. Spædbørn druknede i badekar, småbørn ofte i havebassiner og større børn især ved badning.

Hartil koma so eini 347 sum í tíðarskeiðnum 2001 til 2008 gjørdu sjálvmorð við at drukna seg. 52% menn og 48% kvinnur harav 84% vóru yvir 45 ár og serliga fólk yvir 75 ár vóru yvirumboðaði í mun til fólkatalið í hesum aldursbólki. 33% druknaðu seg við kei, 19% við strond, 13% í vøtnum, og 10% við at leypa av brúgv.

Ráðini frá TrygFonden eru hesi, til at verja seg ímóti at drukna við kei:

1. Orienter dig om sikkerheden: Da der ikke er regler eller standarder for redningsudstyr i havne bør man selv orientere sig det tilgængelige redningsudstyr og hvor det er placeret.
2. Bær redningsvest: En redningsvest er en god idé for både børn og voksne. Uden redningsvest: Så husk at holde ekstra sikkerhedsafstand til broer, kajer og moler.
3. Bring ikke dig selv i fare, hvis du skal redde andre: Det er sjældent ufarligt at hjælpe en person i nød så vælg den sikreste metode. Hop kun i vandet, hvis det er strengt nødvendigt, hvis du er en dygtig svømmer og er sikker på, at du kan komme op af vandet igen.
4. Gå ikke alene på havnen: Langt de fleste, der drukner i danske havne, er alene, når ulykken sker.
5. Vær ekstra varsom, hvis du har drukket alkohol: I mere end halvdelen af drukneulykkerne i danske havne er den druknede påvirket af alkohol. Derfor er det en god idé at holde en ekstra sikkerhedsafstand til kanten på broer, kajer og moler, hvis du har drukket alkohol.

Tey vísa hartil á, at tað er ógvuliga ymiskt hvat sum er tøkt av bjargingarútgerð á keiøkjum, tað ikki finst nøkur lóg, nakrar reglur ella nakar standard fyri hvat sum skal vera tøkt. Tað er tí alneyðugt at fylgja hasum fyrsta ráðnum, at eftirkanna hvat sum er tøkt at brúka, til at bjarga sær ella øðrum upp úr sjónum.

Kelda: jp.dk